Patrick er holdkaptajn for ishockeyholdet Brooklyn Bruisers. Det er hårdt, og han har aldrig prøvet at dele sine bekymringer med andre. Holdets 26-årige massør, Ari, knokler for at få Patrick til at åbne sig. Men måske var det i stedet hende, der burde bede om hjælp. For fans af sexede sportsromancer.
Ari er lykkelig for at have fået jobbet som massør for Brooklyn Bruisers, og hun vil gøre alt for at beholde det. Hun er lige kommet ud af et nedbrydende parforhold og vil nu fokusere på karrieren. Men hvad skal hun gøre, når holdets stjernespiller, Patrick O'Doul nægter at få massage? Ari vil gøre hvad som helst for at få behandlet Patricks skader, men hans opvækst gør, at han ikke bryder sig om at blive rørt ved. Mens Ari kæmper for at løse problemerne på arbejdet, skal hun også håndtere en truende ekskæreste, som afpresser både hende og klubben. Men måske kan hun og Patrick hjælpe hinanden?.
Underholdende og sexet sportsromance fyldt med samme underspillede humor og hede sexscener som i 1. del, Rookie move Her bliver også tilføjet mere alvorlige temaer som partnervold og narkohandel uden at det dog ødelægger den lette, romantiske stemning og de hede sexscener, som Sarina Bowen er mester i at skrive.
I Dixon-reglen kommer hovedpersonen også videre fra et voldeligt parforhold med hjælp fra en lækker ishockeyspiller.