En dansk kriminalbetjents hårrejsende beretninger fra kz-lejrene. Henvender sig til læsere med interesse for menneskeskæbner og kz-lejre under 2. verdenskrig.
Efter indledende ord af historiker og journalist Niels-Birger Danielsen om politiets rolle under besættelsen, kan man læse om kriminalbetjent Carl Thorvald Christensen Bilbo. Bilbo var én af de overlevende fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald samt forskellige krigsfangelejre. Bilbo nedskrev sine erindringer, efter han kom hjem til Danmark. I sine erindringer fortæller Bilbo bl.a. om hvordan danske politifolk blev anholdt og deporteret i kreaturvogne til lejre, om fangernes misforhold, om nazisternes mishandling og massedrab på jøder, handicappede og homoseksuelle, om krigens afslutning, om sin egen helbredssituation mv. Bogen er udstyret med redaktionelle kommentarer, fotos og appendiks, herunder en nekrolog over Bilbo fra 1951.
Et hidtil uset og gruopvækkende stykke danmarkshistorie om det danske politis skjulte modstand mod besættelsesmagten, og hvilke følger modstanden medførte. Det historiske rids af historikeren efterfulgt af kriminalbetjentens vidnesbyrd komplementerer hinanden godt, og man drages i en verden, hvor nazisternes uhyrligheder ingen grænser havde.
Andre titler med vidnesbyrd fra 2. verdenskrig er fx: Katastrofen på Den Franske SkoleKun et nummerStudenterliv under besættelsen, Kun et nummer og Studenterliv under besættelsenAndre titler med vidnesbyrd fra 2. verdenskrig er fx: Katastrofen på Den Franske Skole, og Studenterliv under besættelsenAndre titler med vidnesbyrd fra 2. verdenskrig er fx: Katastrofen på Den Franske Skole, Kun et nummer og .