Børn er medfødt nysgerrige og eksperimenterende. Men hurtigt træder det standardiserede opdragelsessystem i kraft, og vi beskytter børn mere end nødvendigt. En letlæst, forskningsbaseret rundtur i moderne børns virkelighed for forældre, fagfolk og politikere.
Forfatteren er professor og har forskerne i ryggen, når hun fremhæver nogle af tidens paradokser i forhold til børn. Vi slipper dem løs på internettet, men overbeskytter dem i den fysiske verden, hvilket går ud over den frie, udviklende leg. Medfødt nysgerrige, fællesskabsparate børn bliver oftere til forhandlingsparate individualister, der mødes med ensrettede læreplaner. Men et barn fortjener flere øvebaner end præstationsbaner, siger forfatteren. Vi skal vise børn tillid, giv dem ansvar og udfordringer, og frem for alt plads til at udvikle sig gennem leg. Med litteraturliste.
Vigtig, letlæst videns- og debatbog om moderne børns paradoksale opvækstvilkår, hvor rammerne både kan være utydelige og begrænsende. Den lille bog når omkring en imponerende mængde opmærksomheds- og kritikpunkter, forskningsunderbygget og med forslag til positiv forandring. Og frem for alt en grundlæggende stor tillid til vores børn og unge.
Bogen minder i form og omfang om serierne "Tænkepauser" og "Kort & godt-serien", hvor vi bl.a. finder Kort & godt om legSelvbyggerbørnKan barndommen vente?. Kan sammenlignes med bøger som Riisagers Selvbyggerbørn (2020) og Halses Kan barndommen vente? (1990)Bogen minder i form og omfang om serierne "Tænkepauser" og "Kort & godt-serien", hvor vi bl.a. finder Kort & godt om leg. Kan sammenlignes med bøger som Riisagers (2020) og Halses Kan barndommen vente? (1990)Bogen minder i form og omfang om serierne "Tænkepauser" og "Kort & godt-serien", hvor vi bl.a. finder Kort & godt om leg. Kan sammenlignes med bøger som Riisagers Selvbyggerbørn (2020) og Halses (1990).