Her er min hånd

I en papkasse på loftet, der gemmer på glemte ungdomspapirer, finder pensionisten Kåre et bundt breve. Et af dem venter stadig på svar. Fortiden er vakt til live og rækker ud efter ham. Er det for sent at besvare brevet? Tør han? For læsere af stille romaner om erindring, selvransagelse og forsoning.

Den pensionerede lektor i biologi, Kåre, går langt om længe i gang med at få ryddet op i kasserne på loftet. Men oprydningen går i stå, da et bundt breve fra Kåres studietid i Norge griber dybt ned i hans hukommelse. Det, han troede, var gemte og glemte minder, springer ham lyslevende i møde. Resultatet af hans datidige valg vækker ikke kun minder, men også fortrængninger, der truer med at forpurre Kåres og hans hustrus stille pensionisttilværelse. For at blive en voksende uro kvit genbesøger Kåre sit gamle studiemiljø i Oslo, for at besvare brevenes afsender. Det bliver en rejse ind fortidens rige, hvor han må konfrontere sit unge jeg og forsone sig med de valg han traf.

En fin, velskrevet, nogle gange lidt stillestående, roman, som er fuld af betragtninger om bl.a turde at besvare det ubesvarede og have mod til at mange år senere at acceptere både de positive som negative konsekvenser af de valg, man tog som ung.

Temaet om at glemme og siden søge det tabte findes også i fx Måske et spinkelt jordskælv.

Læs hele vurderingen