Sangen om storken og dromedaren

I 1857 dør forfatteren Eliza May Drayden. Hun levede et stille og afsondret liv, men set gennem andre menneskers øjne og på tværs af århundreder danner det baggrund for en storslået fortælling om liv og død. Læsere, der holder af langstrakte litterære læseoplevelser med overnaturlige elementer, vil holde af denne roman.

Gennem elleve personers skæbnefortællinger fra fødsel til død, får vi ikke bare små bidder af Elizas livsfortælling, men beskrivelser af de vigtige tidspunkter, der opstår i alle menneskers liv: kærlighed, venskaber, sorger, glæde og døden, som ingen kan undslippe. Gennem hele fortællingen lurer den mystiske og skæbnesvangre notesbog, som Eliza har efterladt sig.

Fortællingen er håndværksmæssigt skruet utrolig godt sammen, og personskildringerne er meget velskrevne. Læseoplevelsen kan bedst beskrives som en lang rejse, hvor man fascineres, undres, bliver nysgerrig og keder sig bravt undervejs, men man vil ikke være noget af det foruden.

Det er oplagt at nævne Stormfulde højderSøsterklokkerne (Ved Gunnar Juel Jørgensen), da forfatteren har hentet inspiration fra dette værk. Derudover giver Søsterklokkerne samme læseoplevelse af menneskeskæbner, der flettes sammen gennem århundreder ofte via overnaturlige hændelserDet er oplagt at nævne Stormfulde højder (Ved Gunnar Juel Jørgensen), da forfatteren har hentet inspiration fra dette værk. Derudover giver samme læseoplevelse af menneskeskæbner, der flettes sammen gennem århundreder ofte via overnaturlige hændelser.

Læs hele vurderingen