Den helt utrolige, men sande, historie om et storstilet svindelnummer, hvor Danmark gav rettighederne til den danske undergrund for et stykke salt. For læsere af danske dokumentariske fortællinger og true crime.
Efter en prolog indledes teksten med bogens første del "Jagten", som starter i 1933 og strækker sig frem til 1938. Herefter kommer der en række afsløringer på bordet i bogens anden del, der hedder "Afsløringer", og som behandler perioden fra 1939 til 1946. Endelig i bogens tredje og sidste del, som går fra 1946 til 1950, tages spørgsmål om skyld og straf op. Det hele afsluttes med en epilog samt kilde- og litteraturliste. Teksten er løbende suppleret med billedmateriale.
Det er utroligt at denne historie ikke er blevet fortalt før nu. Den velskrevne tekst er spændende, og det faktum at historien er sand gør at man, som læser, lige skal læse en side til. Derudover vidner bogen om et meget stort stykke forarbejde, som ses i dokumentation, kilder mv, og også skinner igennem i den gennemførte tekst.
For yderligere dansk true crime krydret med historiens vingesus se fx: Den danske underverdenSmuglerlandet Danmark eller Smuglerlandet DanmarkFor yderligere dansk true crime krydret med historiens vingesus se fx: Den danske underverden eller .