Lajka bliver berømt, da hun som den første hund i verden sendes ud i rummet. Læs historien om Lajka - fra livet som gadehund til rumtræning og vægtløse kødben ombord på raketten. Højtlæsning for børn fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.
Lajka strejfer omkring i Moskvas gader. Hun er altid på udkig efter mad og den langbenede puddelhund Ivan. En dag tager en fremmed dame pludselig Lajka med sig hjem. Nu vanker der kødben og hundeseng, men også rumtræning i form af bilture med speederen i bund og vilde rutsjebaneture i forlystelsesparken. Lajka må vænne sig til at sidde bomstille i længere tid, og det gør hun så godt, at hun kommer ombord på en rumraket og sendes ene hund ud i rummet. Illustrator Mette-Kirstine Bak har lavet de sort/hvide illustrationer i sin karakteristiske streg, som vi kender fra mange letlæselige serier.
Historien tilbyder en anden og mere lykkelig version af, hvad der overgik virkelighedens Lajka. Temaerne er venskab og en længsel efter at høre til. Bogen indeholder mange charmerende finurligheder i form af leg med sproget, som når Lajka slår kolbøtter, bøtkoller og bolkøtter i vægtløs tilstand. Vi lærer også om, hvordan hunde tisseskriver beskeder til hinanden, som de snudesnuselæser, og de kommunikerer ved hjælp af det tissiske alfabet.
Lajka er ikke det eneste dyr, der har rejst i rummet. Læs om det i Helte i dyrerigetVerdensberømte hunde, og få mere at vide om Lajka i Verdensberømte hundeLajka er ikke det eneste dyr, der har rejst i rummet. Læs om det i Helte i dyreriget, og få mere at vide om Lajka i .