Tre kvinders liv krydser hinanden gennem deres tilknytning til et lille hus og den samme mand. Det er en fortælling om magt, relationer og hvordan mennesker påvirker hinandens liv. For læsere af stemningsfuld og eftertænksom dansk prosa.
Vinbonden Eli og hans kone Felia udlejer et lille hus på en tange tæt på deres eget hjem. Deres lejer Ruth bliver en del af deres liv og sætter sit præg på dem begge, indtil hun en dag forsvinder sporløst. Året efter lejer forfatteren Annie sig ind i huset for at skrive på en spionroman. Hun har brug for ro efter et forlist forhold, der har efterladt hende i tvivl om sig selv. Allerede ved ankomsten fornemmer hun en anspændt dynamik, samtidig med at hun bliver draget mod Eli og håber, at han kan vise sig at være det, hun har brug for for at komme videre. Da Felia en dag betror sig til Annie om Ruth, vækkes Annies nysgerrighed og giver næring til hendes roman, hvor grænsen mellem fortælling og virkelighed bliver uklar. Maria Hesselager debuterede med Jeg hedder Folkví.
Det er en dragende fortælling med fokus på stemning, følelser og det indre liv. Sproget er flydende og rummer kun lidt dialog. I stedet følger man karakterernes tanker og refleksioner tæt. Det giver en eftertænksom, men intens fortælling. Slutningen lægger sig ikke fast, men giver læseren mulighed for selv at tolke.
Inger Christensens Azorno handler også om kvinders forhold til samme mand med fokus på menneskelige relationer.