June bor i et bofællesskab i London med sine ældste veninder, men da økonomien er trang, bliver de nødt til at få en lejer til kælderrummet. Da den smilende og boblende Poppy flytter ind, er veninderne straks betaget af hende, men June nærer mistillid til den nye bofælle. For læsere af domestic noir.
June er glad for sit liv og for at bo i et stort, charmerende hus med sine tre bedste og ældste veninder. Hun har et godt og velbetalt job og nyder Londons mange kulturelle tilbud sammen med sine veninder. Men da den femte bofælle Poppy flytter ind, opstår der hurtigt gnidninger mellem de to. June gør ellers alt, hvad hun kan, for at virke imødekommende over for Poppy, men alligevel virker det på June, som om Poppy har noget imod hende. Og pludselig begynder Junes ting at forsvinde, de andre bofæller begynder at se stort på deres husregler, og June føler sig mere og mere isoleret. Fortælleren skifter synsvinkel i løbet af bogen, primært mellem June og Poppy.
En pageturner, hvor man som læser hele tiden gisner om, hvad der egentlig foregår. Bogen har en underliggende stemning af uhygge, og forfatteren formår at holde læseren på det yderste af stolekanten hele vejen igennem.
Bogen minder om Frieda McFaddens domestic noir-bøger, fx Blodige hemmeligheder Her skifter fortælleren også mellem hovedpersonerne.