Om specialiseret forhandlingsteknik fra krise- og gidselstagningssituationer til vigtige kontraktforhandlinger, hvor der er meget psykologisk på spil. For folk med nøglepositioner inden for fx politiet, forsvaret, forretningslivet og andre med særlig interesse for feltet.
Chris Voss er en af de førende praktikere og undervisere inden for kriseforhandling og har arbejdet for FBI og i universitetsregi. Det er en indføring i de teknikker og den psykologi, der ligger bag komplekse og højspændte situationer i forbindelse med myndigheders og virksomheders arbejde. Bogen veksler mellem gennemgange af teori og konkrete cases, som Voss eller andre har været direkte involveret i. Vigtige nøglebegreber og deres anvendelse forklares og gennemgås, herunder "sorte svaner" og "kalibreret samtale". Førstnævnte dækker over de "ukendte" motiver og baggrunde, som modparten måtte have i den tilspidsede situation, men som ikke siges åbent i dialogen, og som er nøglen til at få en konflikt løst fredeligt.
Bogen er skrevet i den særlige amerikanske, fortællende stil, der blander de faglige/saglige cases og det faktuelle tekniske stof. Den er ikke egnet som opslagsbog eller til undervisningsbrug uden faglig formidling, men giver en udmærket indføring i emnet og redskaberne.
Der findes ikke andet specifikt om emnet på dansk. Om lignende begreber fx girafsprog er Anerkendende kommunikation - med empatien som vejviserForhandling og kommunikation. En bog om forhandling generelt er Forhandling og kommunikationDer findes ikke andet specifikt om emnet på dansk. Om lignende begreber fx girafsprog er Anerkendende kommunikation - med empatien som vejviser. En bog om forhandling generelt er .