Sara står med tæerne i vandet nedenfor det hotel på Sicilien, hun netop har arvet. Hun spørger sig selv, om man kan starte forfra, når man er over 60 år og om det betyder at man svigter sin datter og barnebarn hjemme i Danmark. Varme venskaber og herlig Italiensstemning til læsere af hjertevarme bøger.
Midt i sorgen over at være blevet enke, arver Sara et gammelt hotel på Sicilien. Kan hun forlade sit arbejde på jobcenteret i Helsingør og sige farvel til datteren og barnebarnet, for at genoplive hotellet og lave det til en oase midt i citronlunden på Sicilien? Undervejs møder hun de to kvinder Valeria og Gaby, der hjælper hende, både med det praktiske omkring hotellet, men også til at indse at livet efter de 60 ikke behøver at følge den planlagte vej. Bogen er første bind i en serie.
Det er en rigtig fin historie, hvor man drømmer sig væk til Italiens sol og lækre mad. Den indeholder det, de fleste feel good-læsere efterspørger omkring varme venskaber og det bittersøde handlingsforløb med de genkendelige knaster, vi alle oplever i livet. Karaktererne er lidt endimensionelle, men de har mulighed for at udvikle sig i de næste bind i serien.
Der findes mange gode bøger i denne genre. Villa HavbriseImpulskøbetDen spanske villa, Impulskøbet og Den spanske villa kan alle anbefales til videre læsningDer findes mange gode bøger i denne genre. Villa Havbrise, og Den spanske villa kan alle anbefales til videre læsningDer findes mange gode bøger i denne genre. Villa Havbrise, Impulskøbet og kan alle anbefales til videre læsning.