Katten Nana rejser gennem Japan med sin ejer Satoru, som af uvisse årsager forsøger at finde et nyt hjem til ham. Undervejs møder de mennesker fra Satorus fortid, og gennem møderne afdækkes hans liv og årsagen til, at de må skilles. Til læsere af hjertevarm asiatisk feel good-litteratur - og katteelskere!.
Baggårdskatten Nana lever et forhutlet liv, da han bliver samlet op af den unge mand Satoru Miyawaki. De lever godt sammen i nogle år, men på grund af "uundgåelige omstændigheder", må Satoru finde et nyt hjem til katten. Det bliver starten på et roadtrip gennem Japan, hvor de besøger flere mennesker fra Satorus fortid, og Nana lærer sin ejer meget bedre at kende. Romanen er fortalt skiftevis med kattens stemme og en alvidende fortæller. Forfatteren høstede stor anerkendelse for romanen i Japan. Dette er hendes første udgivelse på dansk.
"Jeg er en exceptionel vis kat", siger Nana, og hans sarkastiske og selvsikre stemme er lige sådan, man forestiller sig, at en kat ville tale. Det er meget morsomt at læse de passager, hvor han fortæller. Handlingen såvel som sproget er enkel og ligetil med en rørende og gådefuld tone, der bærer fortællingen frem. Den særlige japanske stemning viser sig i skildringen af sociale relationer og omgangstone.
En anden melankolsk japansk feel good-roman med en kat i centrum er KattegæstenVi er en kat. Del 1. Læsere vil også være interesseret i den nyudgivne klassiker Vi er en kat. Del 1En anden melankolsk japansk feel good-roman med en kat i centrum er Kattegæsten. Læsere vil også være interesseret i den nyudgivne klassiker .