Nari går på Seouls prestigefyldte kostskole K-Pop Akademiet. Hun bliver udvalgt til årets Spotlight-solo, der siges at være forbandet. Nari og hendes venner må finde al deres mod og talent som både artister og dæmonjægere for at bryde forbandelsen. For 9-11-årige k-popfans.
Det er ferie, og vennerne fra AURA fejrer nytår hjemme hos Nari. Da Nari udvælges til årets Spotlight-solo, vender de tilbage til skolen for at øve. Men der hviler en forbandelse over Spotlight-solisterne, og det viser sig at være meget mere end en legende. På skolen huserer nemlig dæmoner, der næres af elevernes frygt og manglende tro på sig selv. Vennerne har brug for al deres mod, sammenhold og talent for at bryde forbandelsen. 2. bog i serien "K-Pop Akademiet", der starter med Skyggedæmonerne.
Der er højt tempo og masser af action i denne bog, der kombinerer fantasy med kostskoleroman, glimmer, k-pop, dans, sang og kampsport. En spændende historie, hvor tempoet indimellem er lidt for højt, så det føles som om historien skøjter hen over overfladen. Koreansk kultur og mainstream k-pop-kultur er en stor del af bogen, og det gør den ekstra interessant, og der er også inspiration fra filmen "KPop Demon Hunters". Seriens bøger skal læses i rækkefølge.
Skyggehøj - de udvalgteStarz Academy - stjernedrømmeK-pop er en anden fantasybog, der foregår på en kostskole. I Starz Academy - stjernedrømme drømmer de også om at stå i rampelyset. I K-pop kan man læse mere om musikgenrenSkyggehøj - de udvalgte er en anden fantasybog, der foregår på en kostskole. I drømmer de også om at stå i rampelyset. I K-pop kan man læse mere om musikgenrenSkyggehøj - de udvalgte er en anden fantasybog, der foregår på en kostskole. I Starz Academy - stjernedrømme drømmer de også om at stå i rampelyset. I kan man læse mere om musikgenren.