Tragikomisk fortælling om en deprimeret mand, der slår sin nabo ihjel og bagefter kører ham over med en havetraktor og det, der er værre. Til læsere af sort humor.
Hovedkarakteren Janus Friis er en stressramt, deprimeret og arbejdsløs pædagog. Han bor sammen med sin kone, sygeplejersken Line, og deres datter Mia, der vil kaldes Mio med pronominerne de/dem. Janus føler sig utilstrækkelig og forkert og er sikker på, at Line er utro med en overlæge. Mia, som han nægter at kalde Mio, har svære ungdomsproblemer. En anmassende nabo provokerer dem, og Janus kommer en dag til at slå ham ihjel i haven, med et hakkejern, hvorefter han maltrakterer liget med en havetraktor. Herfra gå det kun én vej, og det er galt.
Romanen, der bare bliver mørkere og mørkere, balancerer mellem tragiske hændelser og sort humor. Sproget er hverdagsnært og følger den usympatiske Janus, der i både holdninger og handlinger kan betegnes som temmelig indskrænket. Der er mange bærende dialoger, som udstiller Janus’ uvidenhed og uforståenhed overfor Mios kønsidentitet. Generelt er karaktererne endimensionelle og karikerede, hvilket kan ses som en del af det komiske lag. Det vil dog nok være en del læsere, der vil være mere irriterede over forsimplingerne end underholdt. Romanen er letlæst.
I den tragikomiske og absurde stil findes gode tekster af Jesper Wung-Sung, fx TrælårFrygtelig lykkelig. Der er træk i stilen, som minder om Erling Jepsens mørke humor i fx Frygtelig lykkeligI den tragikomiske og absurde stil findes gode tekster af Jesper Wung-Sung, fx Trælår. Der er træk i stilen, som minder om Erling Jepsens mørke humor i fx .