Ellekvinderne har udryddet hannerne og lever nu i et matriarkat, hvor de parrer sig med menneskemænd, og får deres energi ved at indånde (dræbe) dem. Får de sønner, skal de ofres. Da ellekvinden Silani får et forhold til mennesket Ellen, ændres hendes tankegang. For voksne læsere af tænksom fantasy.
Silani lever med sine søstre, mor, bedstemor og andre kvindelige slægtninge. Ellekvinderne lever i pagt med naturen og bliver til naturen, fx er Silanis bedstemor ved at transformere sig til et træ. Ellekvinderne indånder menneskehanner, og hannerne giver dem næring. Da Silani har foretaget sin første indånding og dermed dræbt en mand, har hun det ikke godt. Senere bliver hun venner med og stærkt betaget af mennesket Ellen, men hun må ikke have kontakt med mennesker, med mindre det er for at indånde dem. Silani får dog kendskab til, at hendes mor også engang har haft et forhold til et menneske. Da der bliver født en søn, som skal ofres, tager Silani affære for at forhindre flere spædbørnsofringer. For er matriarkatet godt, og skal det ene køn herske over det andet?.
Anderledes og reflekterende bog, der bruger fantasy til at fortælle om aktuelle problemstillinger. Bogen er meget stemningsfuld og fuld af naturbeskrivelser og meget dvælende. Læseren kommer via de mange beskrivelser helt ind i ellekvindernes verden. Forfatterens viden om naturen er stor, og det samme gælder fortællelysten.
Naturens personificering og det overnaturlige er også på færde i: RosariumTrold og TroldNaturens personificering og det overnaturlige er også på færde i: Rosarium og .