Trisse har egentlig aldrig drømt om at blive mor. Men nu er hun på barsel, og ingen er længere interesseret i hverken hendes følelser, ømme ammebryster eller det beskadigede underliv. Hun er blevet usynlig, men har heldigvis både mødregruppen og sin mor. For læsere af moderne kvindehistorier med et strejf af humor.
Roar tager sin nye status som far med sindsro og deler ikke Trisses konstante bekymringer. Det er jo heller ikke ham, der lider af permanent søvnunderskud og et forslået underliv. Byens lokale læge, som ellers var så god til at lytte, er død. Men heldigvis har hun kvinderne i mødregruppen, og måske kan hendes mor bruges, selvom de aldrig har været så tætte. Bøgerne om barnets udvikling måned for måned siger i hvert fald ikke noget om, hvor moderens mavemuskler, hjernekapacitet og forelskelsen i barnets far er blevet af. Her er "En mors bekendelser" fra det første år i barnets liv.
Skarp, humoristisk og vidende roman om alt det, ingen taler om, når det kommer til nybagte mødre. The mental load, den manglende forskning i kvindekroppen og fædrenes begrænsede forståelse for arbejdsbyrden under barslen med en nyfødt. Her er guldkorn til både kvinder og mænd, men den vil som minimum føles som en ærlig beretning fra kvinde til kvinde. Det er en selvstændig fortsættelse til Det som ingen vil vide.
Du kan også læse MødregruppenDet bedste som er hændt mig eller Det bedste som er hændt mig, som har mere fokus på parforholdetDu kan også læse Mødregruppen eller , som har mere fokus på parforholdet.