Charlotta Dorothea Biehl (1731-88) blev aldrig helt skattet efter fortjeneste af sin samtid og eftertid. Hun var livet igennem flittig og energisk og lod sig ikke slå ud af mændenes dominans,skrev og oversatte i et væk, besat af litteraturen og teatret. Denne komedie, som anses for hendes bedste, blev ellers en fiasko på Det kgl. Teater, hvor det kun gik tre gange. Det blev stempletsom usædeligt, skønt moralen er meget tydelig. Det handler om den smukke Lucretia, der samtidig holder 3 bejlere for nar og snyder dem alle for penge, indtil hun til slut gennemskues og står ribbetfor alt. Komedien er i tidens stil, påvirket af Goldoni og Holberg, men uden at nå op til disse to herrer går den raskt over scenen med slagfærdig dialog (let moderniseret af Leif Petersen).Karakteristisk nok kan stykket i dag spilles på en progressiv teaterscene som Svalegangen i Århus, som også er udgiver. Teaterhistorikeren Marianne Alenius har forsynet værket med en fyldig ogoplysende introduktion og etefterord.