Den lille perlerække af bøger om Esben har nu fået tilføjet en ny. Læseren falder endnu engang med sprogets rytme til ro under den nordjyske himmel og følger Esben i krigens sidste vinter -1944/45 - der også er hans sidste i Skarring skole. Skillevejen markerer skiftet til mellemskolen i Strandby. Skoleskift og miljøskift. Et opbrud. Dønninger fra de voldsomme begivenheder ude iEuropa når på forskellig vis Esben og sættes i relief af hans lille verden, hans forestillinger og reflektioner. Bogen er befolket med levende mennesker, børn som voksne, - Esben selv på vej -lyttende - vurderende - selvransagende - en dreng i udvikling. Det er så inderlig godt beskrevet, tidsbillede, miljø, natur som mennesker, - det sproglige udtryk gennemtænkt og bearbejdet, så det isin enkelhed favner bredt, rammer dybt og ofte lyser af humor. Bogen kan læses fra 5. klasse og vil som de øvrige i rækken være et oplagt emne til brug i dansktimerne på flere klassetrin. Men fordenne gælder, at denforudsætter, at man har et vist kendskab til de foregående bind for at få det rette udbytte af den. Elever, foræ ldre og dansklærer sammen om Esben-bøgerne tror jeg stadig på.Så ville den voksne læser nok snart finde voksenbøgerne om Esben. Indtil videre kan man forhåbentlig og formodentlig glæde sig til et gensyn.