I disse 2 bind, der afslutter Dragonlance legenderne, er Caramon, mageren Raislins tvillingebror, og kendaren Tas ved et uheld blevet slynget ind i fremtiden. Og her ser de en ødelagt,mennesketom verden, hvor Raistlin alene hersker. Kun kendarer kan ændre tidens gang, og Tas kommer til at spille en stor rolle i de mange og dramatiske begivenheder og kampe, der udspiller sig,førend historiens gang bliver vendt, og verden bliver reddet. Disse bøger, der er baseret på rollespillet Advanced Dungeons and Dragons, afslutter på udmærket vis serien med masser af action ogspænding. Bøgernes tryk er pænt, de har enkelte ret anonyme s/h tuschtegninger og farvestrålende, tillokkende fantasy-forsider. Sproget er yderst malende, og handlingen er sammenhængende, omend deuhyre mange facts gør, at man virkelig må holde ørerne stive for at holde rede i persongalleriet. Forf. mangler Tolkiens litterære kvaliteter, men de har formået at skabe en lang og spændendefortælling, der ikke bare vilfængsle rollespilsentusiaster, men vil kunne tale til alle fantasy-elskere fra 13 år og opefter.