Skjulte tårer er en dokumentarroman om tre kvindeliv. Fortælleren er den yngste, Lea, der vokser op med en alkoholisk og psykisk syg mor. Allerede som ganske lille har hun ansvaret for to mindre søskende, og for at hjemmet fungerer nogenlunde. Sammen med mormoren kæmper hun for at opretholde facaden, mens moren ryger ud og ind af psykiatriske afdelinger. De sociale myndigheder er der, men i lang tid forlader de sig på, at Lea og mormoren kan klare at holde sammen på hjemmet. Da der endelig bliver grebet ind bliver de to mindre søskende anbragt i familiepleje og Lea bor periodevis hos mormoren indtil hun kommer på en institution. Den lille familie bliver splittet. Det lykkes Lea at bryde mønstret, få en uddannelse og sin egen lille familie. Det hele er fortalt usentimentalt i et sprog, der gør indtryk. Det er ikke stor fortællekunst men gribende, og flere gange er man nødt til at lægge bogen fra sig i dyb undren over, at børn kan vokse op under sådanne forhold. Forfatteren ønsker at sætte fokus på børns vilkår i misbrugsfamilier og familier med alvorlige psykiske problemer samt diskutere de sociale myndigheders ansvar. Genremæssigt hører fortællingen til i Virkelighedens verden.
