Den forhenværende undervisningsdirektør, foredragsholder og radikale folketingspolitiker, Asger Baunsbak-Jensen, fortæller om den periode i sit liv, hvor han skiftede spor fra det udadvendte liv som politiker og topembedsmand for, gennem en særuddannelse, at blive folkekirkepræst i Farum nord for København. Han fortæller om glæderne, blandt andet når der er mulighed for at fordybe sig i arbejdet med prædikerne, men mest om anfægtelserne, omkostningerne og ensomheden i præsteembedet, trods mødet med de mange mennesker. Han overraskes over hvor meget psykisk syge fylder i kalenderen, men hvad gør man når en mand truer med selvmord på præstens fridag? Han kalder Farum et herligt sted med højt til loftet, men leddeløst politisk, folkeligt og kirkeligt, og han reflekterer over den krævende udfordring fremtidens præster står over for, når de skal forkynde evangeliet ind i et religiøst videnstomt rum, hvor historieløsheden er stor. Jeg tror efterspørgslen efter den nydeligt trykte bog især vil være fra læsere af andre af den flittige forfatters mange essays og erindringsskitser.