Fraskilt, tidligere alkoholiseret, tidligere politimand, desillusioneret og ensom, privatdetektiv uden licens. Det er ikke den store forskel der præger oplæggene til politi- ogdetektivromanerne for øjeblikket, men denne roman der introducerer Block på dansk hæver sig over gennemsnittet i skildringen af detektiven Scudders tilværelse i Hell's Kitchenkvarteret hvor hanefter skilsmisse og efter at have forladt sit job som politimand, bor på hotel, går til møder hos Anonyme Alkoholikere og af og til påtager sig detektivopgaver. En ung pige forsvinder og Scudderengageres til at finde hende, og hurtigt hvirvles han ind i en række voldelige begivenheder, volden som han vender sig imod, men som er en uomgængelig del af miljøet, og i sidste ende løser hansagen, med store personlige omkostninger. En velfortalt og fængslende detektivroman, et levende portræt og Scudder, en mand med integritet, og et detaljerigt, myldrende billede af livet i densydlige del af Manhattan, langt fra detmondæne og turistede, en spændende roman i en god oversættelse og med en dejlig letlæselig typografi, og med en fascinerende, flertydig forside.