De gode tider fortalte historien om de to venner, Bo og Arne, i den første halvdel af 1960'erne. Det lykkes dem at få en virksomhed stablet på benene, de har etableret sig socialt, og alt erklart til at de nu virkelig kan udnytte situationen. Anden og sidste del skildrer hvordan det gik med virksomheden og dem selv i den sidste halvdel af tresserne. Allerede i førstedelen blevperiodens opløsningstendenser næsten umærkeligt fremhævet, her træder de frem i deres fulde konsekvens, både direkte og indirekte. Det isoleringsmateriale, lavet af halm, som virksomhedenproducerer, viser sig på et kritisk tidspunkt ikke at være effektivt nok, og fabrikken glider til sidst over på arbejdernes hænder. Men også på det private plan knirker det. Bo bliver skilt fraLise, der tager deres to børn med, mens Arne og Ellen omsider synes at skulle få det barn, som han så brændende ønsker sig. Tiderne er skiftet. Bodelsen har med stor saglighed og omhu i detaljenbeskrevet nogle meget karakteristisketyper fra dette tiår og samtidig skildret den udvikling, der fandt sted i holdning, væremåde og sprog. Det er et meget ærgerrigt forehavende, som er lykkedes.