Hadets bånd

»Jeg dør«. Sådan begynder Svend Åge Madsens nye roman, og den slutter med at denne person dør. En mand hænger i et rækværk over en flod for til slut at styrte i dybet. I disse sekunder ser hani en række kaotiske, drømmeagtige billeder episoder fra sit liv, billeder som hans underbevidsthed presser frem. Det bliver til en række sekvenser, som åbenbarer for ham, hvad den egentlige grunder til at han nu dør. Det er en roman om kærlighed og død, fortalt med hele Madsens sproglige apparat, tørt-ironisk og med kritisk distance, hvor ingen person eller situation er éntydig. Der ertræk både fra den traditionelle roman og fra kriminalromanen, men de bruges nærmest til at parodiere disse gængse udtryksformer. Blodets bånd er mindre i formatet end hans sidste kraftpræstation,men ikke i den kunstneriske fuldkommenhed.

Læs hele vurderingen