Det brændende landskab : noveller

H.M. - forf. til eksperimenterende prosa og poesi samt senest politiske spændingsromaner - vender i Det brændende landskab tilbage til novelleformen, tidl. dyrket i Feberrejser (1973) ogSolister (1977). De 20 korte jeg-noveller (fra 1 til 10 sider) foregår dels under sydens brændende sol, dels i Danmark og udspiller sig i landskaber med akacietræer og pinjer, i barer, cirkus- oggøglermiljøer, i underjordiske huler og gange, i ørkener - samt i hjemlige omgivelser: landsbyliv i slutn. af 40'rne, nutidige havneområder. De fysiske omgivelser er beskrevet med minutiøsdetaljerigdom. Hovedpersonernes/forf.jeg'ernes oplevelser i disse nutidigt og fortidige rum peger imidlertid i retning af at sprænge rammerne for alt for snævre virkelighedsopfattelser: politiskefordomme, traumatiske barndomsoplevelser, forestillinger om skrivekunstens væsen, f.eks., sættes på prøve, og jeg'erne forsøger at frigøre sig fra tidl. bindinger. Sprogføringen er en blanding afhverdagsrealisme, absurdisme,surrealisme (alle 3 størrelser ofte indeholdt i samme novelle), samt en god portion humor. Et frugtbart selvopgør, der peger mod nye muligheder. Efter min meningforf.s væsentligste prosabog i 80'erne.

Læs hele vurderingen