Ny serie med betegnelsen: Gys - spænding - romantik, hvor nærværende bog afgjort hører til i kategorien romantik (gys og spænding har den i hvert fald ikke meget af). Legenden fortæller om enlandsby, der er helt omgivet af skov. Folk i landsbyen tror, at de er alene på Jorden; men en gammel kone (heks) fortæller, at hun som ung har boet i et hus ude i skoven med sin kæreste. Landsbyensunge mænd drager ud én efter én for at lede efter huset, men giver hurtigt op og vender tilbage. Kun kæresteparret Steffen og Maria, der føler sig udvalgte til at finde huset på gr. af deres storekærlighed til hinanden, har heldet med sig og har i huset en næsten religiøs oplevelse af deres fælles kærlighed. De vender aldrig tilbage og på et tidspunkt er et nyt sandt kærestepar parate tilat søge efter huset. Således går fortællingen i ring, opdelt i 4 kapitler: landsbyen - skoven - huset - landsbyen. Det er en køn, lidt sværmerisk og meget stillestående fortælling fortalt i etletflydende ogvelskrevet dansk. Jeg ved ikke om legenden er original, eller om der er et evt. forlæg. Bogen er sat m. store tydelige typer på lidt for tyndt papir. Gråt omslag m. farvet akvarelmed en for hist. lidt inadækvat drage (?). For tænksomme børn fra ca. 11-12 år. Måske kan kærlighedsmotivet også appellere til unge.