Loven og bølgerne

JMP er atter i Middelborg - den ærkedanske provinsby. Tiden er 1940-42, personerne arbejdere og småhandlende, og det er deres reaktioner på besættelsen, der skrives om. Hovedpersonen er Børge,ungkommunisten, der har svært ved at godtage DKPs 1940-opfordringer til mådehold, og som, da han selv i al beskedenhed starter modstandsbevægelsen, må indse, at ledelse ikke er at sidde ved etskrivebord eller at holde taler, men noget helt, helt andet. Det er fremragende skildret. Personer og forhold fra dengang er så genkendelige, at det er utroligt, at forf. først selv blev født i1942 (i Nyborg). Den spirende modstand er beskrevet netop på det følelsesmæssige, og ikke det strengt partipolitiske, plan, hvor det startede hos mange dengang. JMP har et bredere spekter her end isine bøger om arbejdspladserne - men han er stadig klasseskildrer. Og punkterer påstanden om, at »dengang stod vi alle sammen«. Han har næsten altid herlige ironisk-humoristiske detaljer i sinebøger - hans førstekapitler er mesterlige - Bang, så er læseren fanget ind. Det lille kapitel i denne bog om Vejerboden er en perle - forf. er ikke alene fynbo som H. C. Andersen, han har også denspidse, præcise pen som han, når han gik ironiens ærinde.

Læs hele vurderingen