Som iførste led i en påtænkt romancyklus om pionerer i norsk udvandring til Amerika fortælles her om en række familier fra Stavangerkanten, som draget af haugianismen og senere kvækernes lære i 1800-tallets første årtier må udkæmpe mangen dyst med forstokkede gejstlige og verdslige myndigheder. Bogen er traditionelt, men glimrende fortalt. Trods indgående historiske forstudier og et særdeles omfattende (men nuanceret) persongalleri -- til hvilket der dog findes en nøgle bagi -- føles handlingen aldrig tyngende. Den er rig på elementær spænding, og som tidsbillede er bogen fortræffelig. Det er ikke original, men gedigen og ægte brugskunst med menneskelig karat.