Denne roman kom 1. gang i 1964, og dens fornemste kvalifikation er nok det værdibaserede tidsbillede. Her forstyrres man ikke af nuancer. En rigtig kvinde ønsker ikke uddannelse og job, hun ønsker mand og børn. En rigtig kvinde gemmer sin kosteligste gave til den eneste ene. En anden kvindeversion har ben i næsen, ønsker kun at klare sig selv og opnår at komme frem i verden, selvom hun ikke er født i den rigtige gade. Nu har de velanbragte 92-60-90 nok ikke en ringe betydning for fremgangen. Cavlings kvindeskikkelser var faktisk forud for deres tid, de er stærke og selvstændige, men trods alt giver denne historie om proletarpigens vej opad både i mode- og filmverdenen kun næring til mild overbærenhed. Tidens ændrede syn på triviallitteratur kan desværre ikke omskabe dette produkt til kvalitet; men bogen er fascinerende som dokumentation fra en periode, og som en beretning fra en særpræget skribents verdensbillede. Carsten Berthelsen, som vi kender fra Morten og den danske guld (98) om Morten Korch samt mange andre fine behandlinger om de litterære underholdningsgenrer, har skrevet en efterskrift om Cavling, hans tid og produktion.