Børnene Mikkel og Manja følges ad under byens karneval. Midt i al hurlumhejen bliver de, ved hjælp af nogle talende pølser, kontaktet af tre personer udklædt som general, sort dame og robot(kaldet Dimsen i teksten). De fortæller børnene, at de er fra en fremmed klode. De bilder børnene ind, at de er kommet for at skabe fred, mens de i virkeligheden er kommet for at tappe energi framenneskene og sende den hjem. Energien består af menneskers drømme. Børnene hjælper dem, men opdager undervejs deres virkelige forehavende og forhindrer i sidste øjeblik, at de, via fjernsynet,tapper to millioner mennesker for drømme. Bogens billedstof er 7 helsides ufarvelagte, gennemskraverede pennetegninger, der understreger handlingen. Teksten er sat i en god læsevenlig typografi.Format 20 x 12 cm, 132 sider. En meget spændende science-fiction historie uden bloddryppende mord, og samtidig gives et indblik i den, for os, nye karneval-tradition. Bogen anbefales til oplæsningfor 3.-7. kl. ogselvlæsning fra 4. kl.