Debut som har haft pressens bevågenhed, og det er med rette. Bogen består af 6 lange noveller, hvis personer har forskellige fælles træk - det er de udstødte, de uretfærdigt behandlede, ofrenefor spidsfindige ondskabsfuldheder - men novellerne foregår på vidt forskellige tidspunkter, fra slutningen af 1600-tallet til nutiden, og i vidt forskellige miljøer, lige fra en skolegård tiljødisk miljø i Hamburg, til sommerhusudskiftningens tid i Nordsjælland og til en ætsende satirisk skildring af en kvindelig teaterdirektør, der svajer i vinden efter ugebladenes top-ti-modeord formoderne ledere. Georg Metz viser, vel ikke så underligt når man tager hans gamle metier i betragtning, en formidabel sans for udtrykket i sproget. To af novellerne illuderer glimrende at væreskrevet i hhv. 1680-erne og 1777, og ordvalg, miljø og persontegning får læseren til at frydes både i novellen om skolebørn og lærere i 50erne, og den før nævnte om den moderne kvinde som leder.Forf. har selv tegnet denhumoristiske forside, som måske antyder, at terningerne er kastet? Det vil kun være rimeligt og efter fortjeneste, hvis omtale og nyfigenhed kan få læserne til at glemmeden sædvanlige tilbageholdenhed over for noveller og læse denne velskrevne bog.