En roman, hvis samlende tråd er en mordsag: den smukke og intelligente Felicia er anklaget for at have myrdet sin mand Prospero, med hvem hun i mange år har levet i et fornuftsægteskab. Parrethar to børn, Lissen og Aljosja, og omkring denne familie i opløsning grupperer sig slægtninge, venner, elskere/elskerinder og arbejdskammerater, idet læseren først undervejs finder ud af, hvordanforbindelsen mellem dem er etableret. Miljøet er det intellektuelle mellemlag, tiden nutid, med krise og slumstormere. Det spændende i romanen er ikke så meget mordsagen som det psykologiske spilmellem de mange personer, som man ofte indvies i via en levende dialog. Romanen er bred i sin fremstilling og kompleks i sin problemstilling, den er ret velskrevet og vil have appel til lånere, derf.eks. holder af Iris Murdoch. Men det store persongalleri og det krævende i, at læseren selv skal holde sammen på handlingen, begrænser alligevel bogens anvendelse i et voksenudlån.