Den nyere rejselitteratur om Mexico er meget sparsom, og derfor er det med forventning, at man går i gang med en ny bog om emnet ved at læse om Lis Andersens grupperejse til Mexico i foråret1976, og man glæder sig over, at hun denne gang er uden ledsagelse af sine fantasidyr. Hun har besøgt Ciudad de Mexico (Mexico City), og har været omkring i landet. Naturligvis har hun også besøgtstederne for de gamle indianerkulturer. Hendes kærlighed til Spanien overføres uden videre til Mexico, og læseren erindres bestandigt om, at hun får ekstra meget ud af turen, fordi hun beherskerdet spanske sprog. Iøvrigt viser et par kraftige udfald mod USA, at hendes amerikanske kærlighed standser ved Mexicos nordgrænse. Bogen er et sammensurium af rejseoplevelser, personligeovervejelser og historiske redegørelser, hvori er indflettet et par litterære genfortællinger, bl. a. af Traven. Beskrivelserne af indianerkulturernes historie virker alt for dominerende og alt forlidt underbyggede. Disse folkshistorie skal man læse i supplementsbindet til Grimberg, og ikke her. Rejseoplevelserne og de personlige tanker har vel stadig interesse for forf.'s læserkreds. Hunfår uden tvivl mere ud af sine rejser end så mange andre - men man kunne ønske, hun var lidt bedre til at fortælle om dem.