I som ihjelslår sjæle

Yngst af 8 børn og efternøler vokser præstesønnen Poul op. Forældrenes opdragelse af ham er velment, men gammeldags og streng, og han har ingen legekammerater i hele sin tidlige barndom, der iøvrigt er præget af den fattigdom, som følger af forældrenes udgifter til børnenes uddannelse. Ensomheden og omgivelsernes manglende forståelse gør ham til en selvhævdende drømmer. Bogen følgerham, fra han er 4 år, gennem nederlag på nederlag, fra småløgne over rapserier til desperat kriminalitet. Før Poul er 20 år, giver han op og begår selvmord. Skildringen af barndommen og den tidligepubertet er god. Poul som ung mand virker knap så ægte, og bipersonerne er der ikke gjort meget ud af. Bogen er så deprimerende, at man hele tiden trøster sig med, at den er forældet. Men det erkun delvis rigtigt: Den sociale baggrund og metoderne har ændret sig noget, men det er stadig efter samme recept, mennesker opdrages til tabere. Ikke nogen stor roman, men bestemt læseværdig.

Læs hele vurderingen