Som titlen antyder, så skete det alligevel! Det, der skete, var et så alvorligt uheld på Barsebäck, som kun de mest pessimistiske blandt atomkraftmodstanderne vel havde kunnet spå om. Men nuskete det altså, og da vejrmeldingen: vind fra NØ og kraftigt snefald var den dårligst tænkelige, fik uheldet de mest katastrofale følger for Danmark. Læseren følger begivenhederne på to planer,nemlig: 1) beredskabsstyrelsen, der netop viste sig så inkompetent, som man kunne frygte, og så 2) en ganske alm. 13 års dreng, der havde lært om problematikken i skolen og oplevet beggeargumentationer og også erfaret, at den store del af klassen var ligeglad. Handlingen skal i øvrigt ikke røbes, men blandingen af »facts« (beredskabsplan, men ingen evakueringsplan,beredskabsstyrelse, men ingen vilje eller evne til at tage noget ansvar) og så den almindelige families oplevelse af katastrofen gør bogen utrolig spændende og også barsk at læse. Man kan ikkeundgå at blive berørt af denne »science fiction«,som foregår lige uden for ens egen dør. Hvis der bare er den mindste chance for, at det kan gå sådan, så ... En meget lovende debut.Omslagstegningen udtrykker katastrofestemningen meget fint. Fra o. 13 år.