Sønner

Ole og Henrik vokser op i hver sin ende af den sociale rangstige. Vi møder dem i 1966, hvor de som 14-årige kommer til at dele værelse på en efterskole. Ole har et godt hoved, men da faren er daglejer og kronisk syg, og moren er sinke, har han svært ved at udfolde sine evner. Henrik er ikke bogens mand, men med en far der er sagfører, og en mor der er læge, er forventningerne til ham store og umulige at indfri. Bogen følger drengene et halvt års tid på efterskolen, og ved en dygtig og forstående lærers mellemkomst, ser det ud til, at de begge får et skub i den rigtige retning. Ole skal læse videre, og Henrik ser frem til at komme i gartnerlære. Med denne meget pædagogiske roman er det forfatterens hensigt at diskutere betydningen af den sociale arv samt påpege vigtigheden af den rette individuelle omsorg og forståelse fra forældres og pædagogers side. I både stil og tid bevæger bogen sig tæt på 60’ernes socialrealistiske genre, hvor budskabet er vigtigere end litterære ambitioner.

Læs hele vurderingen