Når vi får Solzjenitsyns nye roman om Kirgisien i arbejdslejrenes tid på dansk (i 1969?) vil der for mange lånere atter være lejlighed til at repetere litteraturen om de russiske fængsler og lejre. I denne litteratur er Dostojevskijs roman et hovedværk af stærkt selvbiografisk karakter. Hans beskrivelse af sine medfanger i Sibirien er for manges vedkommende uforglemmelige. Både menneskelige og kunstneriske grunde gør Minder fra dødens hus til en klassiker i den forstand, at den aldrig må savnes i noget bibliotek.