Bd. 10, skrevet 1933, i hvilket Eden dør på Jalna og tante Augusta i gamle England. Alayne føder en datter, der får navn efter oldemor Adeline, hvem hun ligner i sind og skind- Pheasant fødersin tredie dreng, og Alayne og Rennys ægteskab bringes endnu engang frelst igennem stormene. For nye læsere, der evt. begynder her, skal jeg gerne summere op: Jalna er en tynd gang suppe, kogt påen pølsepind og spædet op mange gange for at kunne slå til. Anskaffes som tidligere bind i serien.