Bogen er fortsættelsen til Døtre og elskerinder, der kom i 1983. Den tager tråden op, hvor første bind slap, i 1917, og fører handlingen videre op genem tyverne til 1930. Det er først ogfremmest en familieroman, koncentreret om 5 søskende, deres ægtefæller, børn og bekendte, men der tegnes også et historisk rids med mændenes engagement i politik og kvindernes optagethed af f.eks.debatten omkring »frivilligt moderskab«. Der er lidt længere mellem de muntre episoder, 1920'erne var en svær tid for I småkårsfolk, med sulten lurende navnlig på de børnerige familier. Den solidesøster Kirstine dør af tuberkulose, trods en opfedende kur på sanatoriet. Søsteren Gudrun tager til udlandet med et omrejsende cirkus og udsættes for en uhyggelig voldtægt. Broder Albertsalkoholproblemer tager til. Der synes at være stof nok til endnu et eller flere bind. Med sit brede, men ikke uoverskuelige persongalleri rummer bogen identifikationsmuligheder for mange læsere.Dens forankring til en bestemthistorisk periode, som ældre læsere vil kunne huske, gør stoffet virkelighedsnært og vedkommende. Endvidere er serien sprogligt set lettilgængelig og vil være bredtanvendbar i bibliotekernes voksenudlån.