Herligt at sidde med 442 ulæste sider om Vic, privatdetektiven V.I. Warshawski. Guardian Angel udkom i 1992. Det er den 7. roman. På dansk mangler vi nu kun nr. 5 i den originale rækkefølge,men den er planlagt til at udkomme i efteråret 1993, så den voksende skare af fans kan allerede nu begynde at glæde sig. Som sædvanlig tager historien udgangspunkt i Vics vennekreds. Vics underbo,den beskyttende og omsorgsfulde (og somme tider noget nævenyttige) Salvatore Contreras, har en ven, der forsvinder sporløst. Vic påtager sig at lede efter ham, og - selvfølgelig, havde jeg nær sagt- viser det sig, at hun kommer på sporet af ulovlige og lyssky transaktioner nogle virksomheder imellem og forsikringssvindel. Samtidig har Vic nogle uoverensstemmelser med nogle af de rige, ungeog smukke, som flytter ind det kvarter i Chicago, hvor hun bor. Også her tager hun parti for de små i samfundet. Personen Vic udvikler sig fra bog til bog. Hun er stadig en hårdtslående og hårdkogtprivatdetektiv,men hendes mere bløde, feminine sider træder tydligere frem, hun er også en ensom kvinde, som er bange for at blive forladt. Kort sagt: et godt plot, fart og spænding, lidtkærlighed, gode personbeskrivelser, social indignation, humor, god oversættelse.