Det er altid med spænding, man tager fat på en bog af Klaus Kordon. Er det lykkedes igen, - at fortælle noget væsentligt (tidligere: som dreng at klage sig alene, at være junkie, at overleve ifattigdom, om børn i marginalpositioner, den arbejdsløse og fremmedarbejderen) - at give en oplevelse - også på det sproglige plan. Silkes rejse er næsten »et eventyr«, - K.K. i ny udgave. Silke oghendes forældre bor i Nordtyskland i en industriby. Støv og møg. Silke hoster. Silke taber sig. Lægens dom: hun har højst 2 år tilbage. Hendes største ønske går i opfyldelse. I egen båd med mor ogfar til Sydhavsøerne. Farvel parcelhus, farvel Tyskland. Det er denne rejse, vi følger. En pige, som takket være havluften bliver rask et forældrepar, der sammen får et nyt og bedre liv. Til slutsælges båden, og familien slår sig ned på Kreta og driver en lille restaurant. Eventyret er slut, det endte godt. Bogen rummer mere varme end dybere indsigt. Vi tilsviner og ødelægger vores liv,men alternativet... så let er det ikke. Silkes rejse var et eventyr, et eventyr for de få. Selvlæsning fra 11 år.