Remars krimi er ikke ny, men det er dejligt at få denne glimrende spændingsroman om et ægtepar, yngre, i statusdjævelens kløer, frem igen. Bogen har ikke mistet noget af sin ætsende skarphedog sarkasme i skildringen af et ægtepar i trediverne, med to børn, for dyrt hus, for dyre biler, møbler, o.s.v... . Alderen aflæses kun af at ægtemandens årsindkomst på 130.000 kr. betegnes somflot. Ak ja, inflationen er løbet stærkt siden 1972, hvor bogen først udkom. Uden på nogen måde at være prætentiøs eller »dyb« er bogen en - også spændende - afdækning af åndelig forarmelse (iflg.med spirende mavesår og for meget sprut) bag de repræsentative middage, pragt-een-familiehusene. For Hans Christian og Birgitte her i bogen fører vejen ud i forbrydelse, og vore dages rabiatefeminister vil givet med fryd notere sig, at overfor hannens ultimative råhed, mordet, vækkes følelser og samvittighed i hunnen, der (bogstavelig talt) flygter skrigende bort. Bogen skal have mangevarme ord med på vejen.Trykket er nydeligt, men hvor er det synd den kommer i paperback-udstyr.