Brødrene Bøg, Bjørneklo og Røn, sønner af Lind og Dråbe, er hovedpersoner i eventyrromanen, der foregår i sagnlandet Bjorland. Da Dråbe fornemmer, at drengene er ved at være voksne, fortællerhun dem om sin og Linds dramatiske møde hos kong Eg i Nordriget og om deres farefulde flugt til Østerjord, hvor de nu bor. Brødrene drager hjemmefra for at gå i tjeneste hos kong Gyvel denGavmilde. Her hvirvles de ind i en række kampe mod bl.a. de underjordiske og mod magrerne, der vil erobre landet. Angriberne besejres takket være de enestående våben, f.eks. det sorte spyd, sombrødrene har fremskaffet fra afsides egne af landet. Kong Eg hævner Dråbes flugt i sin tid ved at skænde og dræbe hende, og brødrene fortsætter blodhævnen ved at slå kong Eg ihjel. På Domsbakkenidømmes de tre bodsopgaver for drabet. Da de tre brødre kombinerer klogskab, styrke og snarrådighed, klares de farlige opgaver, men ikke uden omkostninger for dem. Det er en yderst fængslende ogvelfortalt fortælling, der rummerkraft, spænding, lidenskab og mystik. Sproget er klart og magtfuldt, og teksten kan selvlæses fra 4.-5. kl. Der er enkelte s/h stregtegninger, som fint rammertonen i bogen. Romanen er særdeles velegnet til selvstændig læsning fra 4. kl. og til oplæsning fra 2.-3. kl.