Ondskabens portræt

Handlingen i denne tidlige Stieg Trenter roman fra 1944 er virkelig lige så uhyggelig, som det noget makabre omslag lader formode. Der er tempo og atmosfære over historien om et af fotograf Harry Fribergs første forsøg som detektiv. Den lange og hyggelige ungkarl træffer en gammel skolekammerat, der er ved at slå igennem som maler. Friberg føres ind i stockholmske kunstner- og kunsthandlerkredse, et portræt af en underskøn Mona Lisa-agtig dame bliver flænget af en vandal, og så er spillet gående. Opklaringen er i Agatha Christie stil med overraskelser til sidste øjeblik - og enkelte svagheder i logikken. Politiet repræsenteres i Ondskabens portræt af komissær Lind med indianeransigtet, og vi slipper for den krukkede Vesper Johnson, som er fast inventar i Trenters senere bøger. Endelig er det da tiltalende, at Friberg optræder som hjælper for politiet og ikke omvendt. For alle Trenterlæsere, - og krimivenlige biblioteker.

Læs hele vurderingen