Ligesom i de to foregående novellesamlinger, Hjemkaldelsen (1976) og Ved silden (1977) fortæller Christian Skov mest om mennesker i og omkring en sønderjysk landsby som kaldes Svenbjerg. Deter selvfølgelig rigtigt, når forlaget skriver at det er noveller om menneskets konfrontation med sin virkelighed, men det er der så mange andre bøger der handler om. Hans særpræg er et lavmælttonefald der brænder sig ind og en enkelhed der altid går i dybden. Han kan bruge en novelle på at fortælle om den afgørende begivenhed, som vil præge et menneske resten af livet. I andre kanskildre et helt levnedsløb på ganske få sider, hvor alt det væsentlige er med. Den korte kunst, som Skov mestrer som få, bliver ofte overset, fordi den virker så let, og så er det alligevel densværeste af dem alle.