Ligesom i novellesamlingen Hjemkaldelsen (1976) foregår disse fortællinger i og omkring den lille sønderjyske landsby Svenstrup. Det er den samme dæmpede, stilfærdige tone, hvor alt kun ligeantydes, men jeg synes Skov bliver bedre og bedre fra bog til bog, der er en voldsom kraft bagved ordene. I denne landsby er der to slags mennesker, de velbjergede der holder gilder sammen, og dedårligt stillede der må trælle for de første. Alle novellerne er bygget op over den ladede spænding der er mellem de to grupper, og den er næsten altid en direkte årsag til tragedien. Her erpræsten, der har arbejdet sig op fra trange kår og pludselig går amok i kirken, her er Tønnesen (som vi kender fra en tidligere roman) som endte på statshospital eller den forsmåede gårdskarl. dervil ind i SS. Man forstår en hel del mere om årsagerne til de indre konflikter og hverdagstra-gedier der udspilles i et lille sogn, når man har læst denne digters vidende, usentimentale og sikrekunst.