Dette er GSJ's 4. bog (Konen og æggene, Waterloo retur, Martha, Martha), og den stærkeste og mest optimistiske. Thea er efternøler hos et husmandspar i Jylland, der har slidt for at holde vedjorden og næsen oven vande i det missionske sogn. Især den stridbare mor er et arbejdsjern. Thea er døbt Dorthea - Guds Gave - men slægter mor'en på, så hun blir ikke af de milde. Gudskelov målæseren mene, ellers havde hun ikke klaret sig: ved sliddet hjemme, i skolen med sit røde hår og sit boglige nemme, under besættelsen som pige hos en værnemager (Thea er født 1926), eller i detfine embedsmandshjem i Kbh., der søger »en pige fra Jylland«. GSJ skildrer helt vidunderligt Theas indre, når noget går hende imod: hun vil være dygtig, men kun for sin egen skyld. I virkelighedenblæser hun de andre et stykke, mens hun »hvæsser sit sind til nye stridigheder«. Læsere som er vokset op i Jylland, ikke alt for langt fra landlige forhold, vil kende personerne, som er taget påkornet. En glad bog, mankommer til at elske Thea og unde hende alt godt. Ældre med kendskab til landliv tidligere, vil more sig over den, og det vil yngre læsere forhåbentlig også. Dens læserappelvil nok nå længere ud end GSJ's 3 første bøger gjorde.