Grete Povlsen, der tidligere har skrevet romaner og fortællinger, har denne gang skrevet en biografisk beretning om ægteparret Ingeborg og Viggo Stuckenberg. Synsvinklen er Ingeborgs, oghistorien om hendes liv fra hun som ganske ung med idealisme og glød kaster sig ud i forholdet til den på mange måder sære digter til hun - 38 år gammel - i 1904 begår selvmord på New Zealand, erforfærdende og gribende. Ingeborg var af velhavende grossererfamilie, Viggo løst ansat timelærer og ægteskabet er stærkt præget af dårlig økonomi, ligesom Ingeborg er bitter over sine egne ringemuligheder for at få offentliggjort det, hun skrev, enten alene eller sammen med ægtemanden. Udkom det, var det altid med Viggos navn på titelbladet. Men heller ikke det afgørende brud mellemparterne bringer hende lykke eller ro. Beretningen er skrevet som en ret fri tekst over en række kendsgerninger, idet der også inddrages digte, breve etc. En efterskrift gør rede for, hvordan detgik mand og børn og dokumentererIngeborgs litterære indsats, ligesom der rundes af med tekster af Sophus Claussen, Johs. Jørgensen og Viggo Stuckenberg, der tegner Ingeborgs personlighed. Noter oglitt.henv. Engagerende og spændende for memoirelæsere og dertil vigtigt stof til belysning af kvinders vilkår i slutn. af 1800-tallet.