»Ørnens rede« er en gård et sted i U.S.A., hvor der bor en familie -desuden optræder en række personer, der har en rolle og funktion i handlingen. Gårdens beliggenhed og miljø er beskrevet, så man får indtryk af »naturens bankende hjerte« - et malerisk, romantisk og spændende sted. Paradisets slange er en sindssyg (!!!) person, der hjemsøger gården og spreder skræk og rædsel ved sin destruktive adfærd. De gode kræfter vinder dog. Efter min opfattelse er det ikke lykkedes forfatteren at lave en troværdig historie om spillet mellem de gode og onde kræfter. Det har muligvis heller ikke været hendes hensigt for denne problemstilling drukner i en række andre ting, der er på mode: natur- og skrækromantik, kærlighed, ondskab, mystik o. I. Bogen er på trods af denne ophobning ikke spændende. Det er for meget af det gode. Forekomsten af moderne husholdningsredskaber indicerer, at bogen foregår nu. Men jeg synes ikke, der siges noget ægte, væsentligt, vedkommende om de ting ellerpersoner, den handler om. Hvorfor opfinder Karen Aabye sådan noget bavl i stedet for at skrive udfra faktiske forhold eller tendenser i tiden?.