Bogen indledes med, at den grønlandske fanger, Noah, vågner op til sin 73-års fødselsdag hos sin søn og svigerdatter, hvor han fører en kummerlig tilværelse. Efter et skænderi med dem sejler han ud i sin kajak, og det fremgår af de sidste sider, at han er sejlet en barmhjertig død imøde. På de mellemliggende 370 sider får vi en oversigt over alt, hvad der er sket med Noah og Grønland i de sidste 70 år. Det er en endog meget sober reportage, både når det drejer sig om det prekære spørgsmål: forholdet Danmark-Grønland, og når det er Noahs og hans slægts hverdagsliv, skildringen gælder. En stramning både af handling og problemstilling ville have gavnet bogen, der - som den nu er aldrig vil kunne nå op på højde med forf.s andre bøger, hverken hvad velskrevenhed eller popularitet angår.